Nyheder fra GRAND fromage!!
 




Nyhedsarkiv


2 guldmedaljer ved Nordens Ostefestival 2012 - Juli 2012
Enghavegård og GRAND fromage vandt guldmedalje med osten Langli i kategorien Rødkitsoste i forbindelse med Nordens Ostefestival 2012, som blev afholdt i Svendborg den 23. juni på Kulinarisk Sydfyn.

Vi vandt desuden guldmedaljen i kategorien blåskimmelost med vores ost Lindbjerg Blue.

Se alle vinderne her


Klik for at se større billede

International guldmedalje til dansk gårdost - December 2010
Konkurrencen om verdens bedste oste The World Cheese Award fandt sted i Birmingham den 24. november 2010, og GRAND fromage forsøgte at deltage med osten Skallingen. Det viste sig at være en god idé, og Skallingen endte med at vinde en guldmedalje med maksimale 25 point i kategorien ”Fastost af komælk”.

Bedømmelsen fandt sted i Birmingham i England i forbindelse med BBC Good Food Show. Udstillingen var i år med deltagelse af 2.629 forskellige oste fra 29 nationer, og 201 dommere fra 19 nationer bedømte ostene.

GRAND fromage producerer Skallingen på gårdmejeriet Enghavegård ved Ho i Vestjylland. Navnet Skallingen kommer af det landstykke, som peger ned mod Fanø fra Ho Bugt. Osten har været flere år undervejs, bl.a. fordi osten lagres i minimum 12 måneder, før den er færdig. ”Ja, det vil tage mindst et år, før vi kan følge med efterspørgselen af denne ost”, siger medindehaver af GRAND fromage Thomas Lindbjerg, som har været tovholder i projektet for fremstillingen.

Osten vil være at finde på de allerbedste restauranter i Danmark, så vil man smage den, må man
spørge på restauranterne, om de har Skallingen osten fra GRAND fromage. Man kan også ringe til GRAND fromage og høre, hvor der kan være mulighed for at smage denne fantastiske ost.

Thomas Lindbjerg har sammen med Henrik Walter-Larsen, indehaver af Mejeriet Enghavegård, igennem flere år haft den vision, at ville fremstille en dansk fastost med naturlig skorpe – dvs. uden coating af skorpen. Thomas har god erfaring med fastoste uden skorpe. For nogle år tilbage arbejdede han i en periode med at fremstille Comté ost i Frankrig. Comté er Frankrigs mest spiste ost og har naturlig skorpe. At fremstille oste med naturlig skorpe passer perfekt til hele GRAND fromages tankegang med at producere håndværksprodukter på en naturlig måde, som man gjorde det, før industrimejerierne overtog fremstillingen af oste. De fleste danske faste og halvfaste oste belægges med paraffin,
plastikcoat eller vakuumpakkes, hvilket er meget unaturligt for en god ost.

Pressen skrev:
http://www.dinby.dk/frederiksberg/verdens-bedste-ost-paa-peter-bangs-vej
http://foodculture.dk/Webnyheder/uge_50/Nyheder/Verdens_bedste_fastost_af_komaelk_er_dansk.aspx
http://www.e-pages.dk/politikenannoncer/339/9


TOP

Fiat på besøg...
Fiats kundemagasin fokuserer selvfølgelig på alt, der vedrører Italien og italiensk kultur. Avanti, som bladet hedder, var forbi GRAND fromage. Se artiklen HER


TOP

"Den gamle ost" fyldte 10 år
Den 11. og 12. december 2009 fejrede vi vores 10 års jubilæum i vores butikker. Mange kunder kom forbi for at smage, da vi åbnede for en Parmegiano Reggiano modnet i 10 år, og en Iberico skinke modnet i 5 år. To smagsoplevelser til alle, der sætter pris på de ekstra gode kulinariske stunder.

Den 13. december 2009 var det nemlig 10 år siden, vi startede GRAND fromage med åbningen af butikken i Guldsmedgade i Århus.

TOP

Bondegårds-Is - Nyhed i sommeren 2009 - Juni 2009
Hvis du er iselsker, og holder af rene råvarer, så stop lige op en gang. Her er nemlig en is, som lever op til det, den er!

Bondegårds-Isen lever til fulde op til sit navn, og bliver produceret på et gårdmejeri, hvor gårdens 115 køer selvfølgelig er leverandørerne af den friske mælk og fløde. Isen er lavet af de reneste råvarer og helt uden tilsætningsstoffer, dvs. uden nogen form for e-numre, stabilisatorer og farvestoffer. Det betyder selvfølgelig, at du kan have det godt med, hvad du putter i munden, og tillægsgevinsten
er smagen – den er simpelthen uovertruffen!

„For os er det vigtigt med alle de produkter, vi rører ved, at der ikke er tilsætningsstoffer i. Det gælder for vores oste, pølser og alle vores øvrige delikatesser. Tilsætningsstoffernes påvirkning på kroppen kender man sjældent, men et er sikkert; der er ingen verdens grund til at fylde kroppen med dem, og da slet ikke at fylde dem i vores børn“, fortæller Thomas Lindbjerg, GRAND fromage. „Vi var derfor slet ikke i tvivl om, at denne her is gik godt i spænd med vores tankegang, og vi håber, at danskerne vil tage den under deres vinger og nyde den.“

Isen bliver produceret på et lille familieejet gårdmejeri ved Tange Sø i den skønne Gudenådal i Midtjylland.

Du køber isen i vores to butikker.

TOP


 

Nye, unikke håndværksoste - 30. september 2008
GRAND fromage har i samarbejde med små mejerier lanceret fire helt nye, unikke danske håndværksoste, som er faldet i både forbrugernes og kokkenes smag.



Capryl med sar – en frisk gedeost modnet med tørret sar. Smagen er mild, frisk og med en let pebersmag.
Capryl med fyrrenåle – en frisk gedeost modnet med tørrede fyrrenåle. Smagen er mild, frisk og med en let parfumeret smag af harpiks – næsten som gin.
Capryl med hyben – en frisk gedeost modnet med tørret hyben. Smagen er mild, frisk og med en let sødme.
Kirsebærblå - en dansk blåskimmelost, som først er lagret i et år og derefter lagret i 4 måneder i dansk kirsebærvin. Osten er blød og smidig, og kombinationen af de søde kirsebær og blåskimmel giver en helt speciel fuldendt smagsoplevelse.

Fremstillingen af den snart velkendte sæsonost - Ho Holme - er sat i gang. Det er en dansk rødkitost, som bliver modnet med vinkvas fra dansk vinproduktion. Ho Holme blev første gang fremstillet i efteråret 2005. De første af i alt 400 oste er færdigmodnede midt i december. Ho Holme har været kåret som ”Nordens ost” ved Kulinarisk Sydfyn to gange.


TOP

Hørte du Chris i Rio Bravo?? - 2. november 2007

Fredag den 2. november var vores Chris i studiet i Rio Bravo på P3. Fra en oste-elskers hjerte fortalte han vidt og bredt om oste og svarede på alverdens spørgsmål om ost fra lytterne.

Chris + Comté i Rio Bravo

Se meget mere her...

TOP

Ny butik åbnet i Købehavn! - 19. december 2006

Den 19. december slog vi dørene på til vores anden butik, og denne gang i København, nærmere bestemt på Peter Bangs Vej 89 på Frederiksberg. En drøm gennem mange år gik i opfyldelse!

”Vi har fået en rigtig god opstart, som ganske enkelt slår alle vores forventninger, og det må jo så bekræfte os i vores antagelse; at behovet er der, og at folk i dag stiller høje krav til deres fødevarer: Smagen skal være i top, men baggrunden for produktet skal absolut også være i orden!”, fortæller Thomas Lindbjerg, indehaver af butikken på Frederiksberg og søn af Jens Lindbjerg, der er indehaver af GRAND fromage i Århus.

Hos GRAND fromage på Frederiksberg vil der også med jævne mellemrum blive afholdt aktiviteter som smagninger med mange forskellige aktuelle temaer, hvor deltagerne vil få mulighed for at møde spændende fødevarespecialister rundt om fra Europa.

Butikken betjenes af Jakob Rasmussen, der er uddannet kok, og derfor har dels et indgående kendskab til oste, charcuteri og mange andre specialiteter, ligesom han har en god næse for at give kunderne gode rå med på vejen til, hvordan man anvender produkterne

Se billeder fra butikken her

TOP
Ost og vin i et - vinternyhed fra GRAND fromage - 20. november 2005
Ho Holme er navnet på en spændende ny dansk ost, som GRAND fromage har udviklet i et samarbejde med Enghavegård og Nordlund/Dansk Vincenter.



Osten håndlaves på komælk efter gamle traditioner på det lille gårdmejeri Enghavegård, hvor osten modnes i 6-8 uger. Herefter lægges vinkvas fra Rondo druen fra markerne ved Nordlund Vin ovenpå osten. Ost og vinkvas modner nu sammen, indtil osten er klar ca. 4 uger senere.

Ostens modnede smag sammen med vinkvasens sødlige og friske smag giver en god kraftig ost, som står flot til for eksempel en af Nordlunds fortræffelige kraftige rødvine.

De første oste blev udviklet i efteråret 2004 med vinkvas fra den netop overståede høst. Det blev i første omgang til 10 oste, der blev serveret for og testet af nogle af de bedste kokke i Danmark i december 2004. Kokkene var meget imponerede over ostene, og derfor glæder det os selvfølgelig endnu mere, at gå i gang med produktionen og tilbyde Ho Holme til vores kunder.

En enkelt udgave af den første produktion var med i bedømmelsen af ”Nordens Ost” i juni 2005 i forbindelse med det årlige Kulinarisk Sydfyn 2005 i Svendborg. Ho Holme fik bedste karakter og blev dermed kåret som ”Nordens Ost 2005”.

Ho Holme er, pga. vinkvasen, en sæsonost, der serveres på de bedste restauranter i Danmark og på Færøerne fra november 2005 til marts 2006, som en dansk specialitet med sydeuropæiske aner. Oste med vinkvas har nemlig været fremstillet i Frankrig og Italien i århundrede og udbydes i Frankrig som Tomme au Marc de Raisin fra Savoyen og i Italien som Testun di Barolo fra Piemonte.

Ho Holme kan naturligvis også købes i GRAND fromages butikker i Århus og København.

TOP
Ny dansk råmælksost fra GRAND fromage - 10. oktober 2005
GRAND fromage har indgået et partnerskab, kaldet Råmælkskonsortiet, med Enghavegård Osteri og Lidegård - begge producenter af danske håndværksoste. Samarbejdet har udviklet sig gennem de sidste 5 år til et såkaldt råmælkspartnerskab, der er udviklet blandt andet på baggrund af en stor interesse fra de bedste kokke og restauranter i Danmark.

På udstillingen eat 05, der foregik i Øksnehallen i København den 15.-16. oktober gav Grand fromage gav forbrugerne mulighed for at testsmage en ny økologisk råmælksost – den første af flere råmælksoste, der vil udspringe fra Råmælkskonsortiet! Osten kan endnu ikke købes.

Den danske lovgivning tillader i dag ikke produktion af råmælksoste i Danmark, men
Fødevaredirektoratet er på vej med en ny lovgivning i begyndelsen af 2006, som vil
betyde, at den mere end tusind år gamle fremstillingsmetode igen bliver tilladt i Danmark!
Råmælkskonsortiet ansøger derfor i øjeblikket om lov til produktion af råmælksoste,
så de er klar til salg, så snart den nye lovgivning træder i kraft.

TOP

Årets måske bedste kulinariske indkøb? - juni 2005
Den sidste weekend i juni måned er for GRAND fromages vedkommende helliget havnefronten i Svendborg. Og det må vi konstatere også gælder for rigtig mange danskere!

Her indtog Det Kulinariske Fødevaremarked nemlig en del af kajen, hvor en masse fødevareproducenter og forhandlere bød danskerne på regionale, nationale og udenlandske produkter, der tager udgangspunkt i håndværksmæssige traditioner, god smag og god kvalitet.

Folk købte, snuste og smagte på alle de håndværksmæssige gode fødevarer - det er lige sådan et rigtigt fødevaremarked skal være!

Kort sagt - et sandt mekka for folk med hang til mad af god kvalitet og smag!





TAK TIL ALLE FOR EN GOD WEEKEND!

Se også billeder HER


TOP
Livsstil på Ledreborg - maj 2005

I weekenden den 27.-29. maj 2005 fandt mange tusinder af mennesker vej til den store og hyggelige udendørsudstilling på Ledreborg.

Hele familien var med, veninder var selv af sted - alle mulige mennesker var mødt op for at nyde en dag i de skønne omgivelser omkring Roskilde og Lejre.

GRAND fromage var traditionen tro også med i år. Ligesom for mange familier og øvrige gæster, så er det også for os blevet en af årets gode traditioner.

TAK FOR BESØGET PÅ VORES STAND I TORVEHALLEN I DEN GAMLE LADE!

Læs meget mere om Livsstil på Ledreborg HER

TOP
EAT 05 - en messe for alle i Øksnehallen - maj 2005

I pinsen kunne du møde os på messen EAT 05 i Øksnehallen i København, hvor vi medbragte et udsnit at både nyheder og vores kendte specialiteter. Ikke mindst vores fantastiske cheddar var utrolig populær!

Cheddaren kan du blandt andet finde i vores Ostekasse, som du kan bestille her på vores hjemmeside.

Tak for besøget!

TOP
Sjælden fransk udnævnelse til Jens Lindbjerg, GRAND fromage - 20. oktober 2004

Som den første dansker nogensinde er Jens Lindbjerg fra GRAND fromage blevet udnævnt til Confrérie des Chevaliers du Taste-Fromage de France - eller på godt dansk: Ordensridder af Franske Oste!

Udnævnelsen fandt sted mandag den 18. oktober kl. 17 i forbindelse med fødevaremessen SIAL 2004 i Paris, der foregår fra den 17. oktober til den 21. oktober 2004.

Udnævnelsen er vedtaget af den franske organisation Confrérie des Chevaliers Le Taste-Fromage de France, der arbejder for at fremme franske oste både i Frankrig og i udlandet. Organisationen står bag messen Salon de Fromage i Paris, der præsenterer det bedste fra små osteproducenter i Frankrig. Derudover arrangerer de ostesmagninger i Frankrig og i de lande, der har en repræsentant i organisationen. Deres fornemmeste mission er ganske simpelt; at udbrede kendskabet og lære folk om de franske oste.

Udnævnelsen vil betyde, at Danmark - og specielt de danske kokke - i fremtiden får en række unikke muligheder for at få udvidet deres viden om de franske ostespecialiteter og blive undervist af toppen af Frankrigs osteproducenter og -specialister, hvilket hidtil ikke har været muligt på et så højt niveau.

I Danmark vil den første smagning foregå i København i foråret 2005 for danske kokke, gourmeter og madspecialister.


TOP

Kulinarisk Fredag - i butikken - efteråret 2004

Vores eftermiddag med smagninger, hvor vi bød velkommen til Thomas Mathisen i butikken, var en kæmpe succes! Det vil vi gerne følge op på, og derfor indfører vi nu "Kulinarisk Fredag" - en eftermiddag, hvor du kan forvente dig endnu mere af din tur i butikken i Guldsmedgade.

Nyt tema hver gang

Vi vil gennemgå forskellige spændende temaer, så der vil altid være noget nyt at komme efter - f.eks. oliesmagning, rødkitoste, blåskimler, schweiziske oste og meget andet. Det kan også være forskellige tapenader - f.eks. lavet på grillede peberfrugter, oliven, artiskokker eller lign. Du får gode idéer med hjem til, hvordan du selv kan lave dine retter, men vi har også mange gode færdige produkter, som du kan lære meget mere om.

Vi ses hos GRAND fromage!


TOP


Lørdag den 27. og søndag den 28. juni 2004

Sikken en weekend på havnekajen i Svendborg. I skønne omgivelser kunne du i denne weekend møde både GRAND fromage og mange andre dygtige fødevarespecialister.

GRAND fromage deltog med nye spændende produkter med fra Italien, Spanien, Frankrig og Danmark. Oste, skinker, pølser og ikke mindst de lækre spanske karamelliserede nødder i alle afskygninger.

Om kort tid vil vi opdatere med billeder fra den forrygende weekend. Svendborg - I kan noget særligt!

Læs mere om Fødevaremarkedet i Svendborg her:

www.kulinarisksydfyn.dk

Læs her om sidste års succesrige weekend i Svendborg.

TAK FOR SIDST TIL ALLE VORES GODE KUNDER, DER KOM FRA NÆR OG FJERN!


TOP
Søndag den 28.- onsdag den 31. marts 2004

Foodexpo/Nordbag 2004
-
Skandinaviens største fødevaremesse

 Jens... Thomas... Peter...

 Peter igen igen... Steve... Steve igen igen...
Klik på billederne og se dem i fuld størrelse.

GRAND fromage var med blandt omkring 500 udstillere på Foodexpo/Nordbag. Rigtig mange kunder, fagfolk, nysgerrige og interesserede fandt vej til GRAND fromages stand for at se, høre og smage på alle vores nyheder.

Ikke færre end 10 produktnyheder præsenterede vi på messen!

- Smør med enebærrøget jomfrusalt
, Smørret er fremstillet af frisk fløde, som skummes af frisk malket mælk. Saltet stammer fra Middelhavet, der efterfølgende varmryges over enebærkviste og bær.

- Flere forskellige bløde gedeoste, Capryl er en friskost, Capron og Caprin er begge hvidskimmel oste - det danske svar på Crottin de Chavignol. Ostene har en fin gedemælkssmag sammen med en snert af krydderurt.

- Fromage fraîche af gedemælk, Fremstillingen af denne fromage fraîche foretages efter de gamle principper med langtidssyrning i klæde. Dette giver en blød aroma med en god konsistens.

- Ho Porse og Ho Mjød,
modnet med rødkit og er enten smurt med porseudtræk og derefter lagt i alkohol eller penslet med dansk mjød . Osten modnes med porsen eller mjødet, der giver den enten en sødlig smag af honning og krydderi(porse) eller en fin smag af krydderurt og gær (mjød).

Ho Porse og Ho Mjød

- Langli og Langli Stout, Langli er det danske svar på den franske Pont l’Eveque. Det er komælksoste modnet med rødkit, der giver en dejlig smag til osten, som er blød og cremet i midten. Osten er smurt med rødkit og Langli Stout også med Stout-øl under modningen.

På vores stand var også vores olivenolie leverandør fra Italien. Gradassi kan smykke sig med titlen "Italiens bedste olivenolie" - noget af en præstation at opnå, når man ved, hvor mange tusinde olivenolieproducenter, der findes i Italien.


Rigtig mange deltog i vores konkurrence på standen om 3 spændende kulinariske kokkerejser til Italien!

De heldige vindere
blev:

Restaurant Metropolitan / Waxies, Århus
Kokkeelev Lotte Larsen

Hotel og restaurant Fjordgaarden, Ringkøbing
Køkkenchef Niels Jørren Ørgaard

Hotel og Restaurant Kongebrogaarden, Middelfart
Køkkenchef Elsebeth Poulsen

GRAND FROMAGE ØNSKER JER ET STORT TILLYKKE OG GOD TUR!!

Om kokkerejsen:

Rejsen går først til Firenze. Herfra går turen til området omkring Parma. Vi skal besøge vores leverandør af Parma skinker, vores leverandør af den legendariske Balsamico Traditionale, som også producerer den ægte Lambrusco vin. Vi skal til ostesmagning hos vores leverandør af Pecorino osten, og besøge Cassetta, som vi får nogle af vores gode skinker og salamier fra. Og selvfølgelig skal vi ikke gå glip af et spændende besøg hos Gradassi, vores dygtige olivenolieproducent, som man også kunne møde på vores stand på Foodexpo.

Vi skal smage på det lokale Marka køkken, Toscana køkken og Parma køkken. Der er planlagt frokoster og aftensmåltider hos flere af vores producenter - det bliver ikke kedeligt, kan vi love!

Vores mand i Italien, Peter Jørgensen, vil være jeres trofaste guide. Han vil bære jer trygt omkring, og vær helt sikker på, at han vil kunne fortælle jer utroligt mange spændende og lærerige historier.

Se billeder til inspiration her.
 


TOP

Søndag den 21. september 2003

"Kulinarisk Torvedag" på Israels Plads i København

Sikken en dag!

Utrolig mange mennesker trodsede regnen og myldrede til Israels Plads i den indre by i København på denne sensommerdag.

Markedspladsen på Israels Plads dannede rammen om et sandt fødevaremekka, hvor nøgleordene var:

● Høj kvalitet
● Danske regionsprodukter
● Madvarernes historier
● Miljøhensyn


Vi vil gerne sige tak til alle de mange besøgende og kunder, der besøgte os.
Vi glæder os til at se jer igen!


TOP

Lørdag den 28. juni og søndag den 29. juni 2003

"FØDEVAREMARKED 2003 PÅ HAVNEFRONTEN I SVENDBORG!"

GRAND fromage var med til den efterhånden traditionsrige begivenhed på havnefronten i Svendborg, der foregik i den sidste weekend i juni 2003! Det var et forrygende arrangement - faktisk med dobbelt så mange udstillere som sidste år. Vi deltog sammen med mange andre spændende kulinariske udstillere, der viste nyheder og specialiteter inden for fødevarer.

GRAND fromage bød på smagsprøver, og der var rig mulighed for at købe ind af vores oste og delikatesser. Helt utrolig mange mennesker kom forbi, og benyttede lejligheden til at lære mere om gode produkter og råvarer. Ikke mindst vores lækre nye is Crème Céleste var der stor efterspørgsel på.

I forbindelse med vores nye samarbejde med Skagenfood viser vi også eksempler, smagsprøver osv. på delikatesserne i weekendkassen.

Vi glæder os allerede til næste sommer i Svendborg - så hold øje med vores hjemmeside, hvis du enten gik glip af oplevelsen eller simpelthen er nød til at gentage en god oplevelse!

SE BILLEDER FRA WEEKENDEN HER (billederne er klikbare):


 


TOP
 
Onsdag den 28. maj 2003

Europæiske delikatesser på nettet!


GRAND fromage
har netop startet et samarbejde op med firmaet Skagenfood.
 
 www.skagenfood.dk
 
Skagenfood.dk leverer årstidens friske fisk direkte hjem til den private forbruger og til kantiner.
 
Ægteparret Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen, som står bag Skagenfood.dk fortæller:
"Vores vision for Skagenfood.dk er at skabe gode madoplevelser med friske råvarer ... Direkte fra havet til din hoveddør."
 
Men nu bliver servicen udvidet, og du får nu også mulighed for at bestille ost fra GRAND fromage direkte til din hoveddør via Skagenfood. Gå ind på Skagenfood.dk og læs mere om dine muligheder.
 
Vi glæder os til samarbejdet!

TOP
 
Lørdag den 3. maj 2003
Fødevarebutikkerne i Guldsmedgade havde denne lørdag skubbet butikkerne ud på gaden til en dejlig markedsdag, hvor temaet var: "Hvor kommer maden fra".
Markedsdag i Guldsmedgade - "Hvor kommer maden fra?" (Klikbart billede)
Der var masser af smagsprøver og gode råd fra mad-guruerne i de forskellige boder.

Der var forårs-jazzmusik i gaden leveret af Ramsing Street Paraders, og Mik Schack, aktuel på DR2 med „Mik’s Hjemmeservice" gik rundt i gaden med en mikrofon og stillede kritiske spørgsmål til eksperterne og gik i dybden med temaet „Hvor kommer maden fra?"

Mik Schack - "Hvor kommer maden fra?" (Klikbart billede)

TOP


 

Copyright ©, GRAND fromage.
Webdesign: Mette Lund / mail til webmaster.
All rights reserved.

 
 
>