Schweiziske oste

Tilbage til Alverdens oste

 
Schweiz er et lille land, hvis succes hovedsagelig skyldes schweizernes ry for kvalitet og hårdt arbejde og deres evne til at samarbejde. Andre nationer ser misundeligt på deres stærke økonomi, effektivt ledede styre og gode vejsystem.
 
Landet hed oprindeligt Helvetia og var hjemsted for en keltisk stamme, som i 58 f. Kr. invaderede den sydlige del af Gallien, indtil romerne tvang dem tilbage. De lærte kunsten at fremstille ost af romerne.


Appenzeller









 
 

I det 5. århundrede blev Helvetia invaderet af stammer fra Nordtyskland, som regerede over området, indtil 3 af kantonerne slog sig sammen i 1291 og besejrede de fremmede regenter. Efterhånden gik andre kantoner med i kampen, og i det 15 århundrede blev landet uafhængigt, og grundlaget for den schweiziske forbundsrepublik blev lagt.
 
I dag er Schweiz en forbundsrepublik bestående af 22 kantoner, der hver har sin egen regering, sine egne domstole og sit eget uddannelsessystem. Befolkningen tager del i regeringen af deres egne regioner. Denne evne til at samarbejde ses overalt i Schweiz, men intet sted er den mere effektiv, end inden for mejeri-industrien, hvor de fleste oste laves i alpehytter eller på små kooperativer, der ejes af landmænd eller ostemejerister.
 
Det vigtigste for landbrugspolitikken i Schweiz er at bevare dette system for at sikre, at det store antal enge og græsningsarealer bevares, og det smukke landskab forbliver uforandret. Det er vigtig i et land, hvor turisme er en væsentlig indtægtskilde. Da kun 25 % af jorden er egnet til græsning, fodres mange køer inde, selv om sommeren, så græsset ikke trædes ned. Bortset fra på forholdsvis utilgængelige bjergenge vil man sjældent se køer, der går på græs i Schweiz; i stedet slår og samler landmændene det friske græs for at skåne marken.
 
I begyndelsen blev ost brugt som betalingsmiddel i Schweiz. Meget af det, der blev fremstillet, blev bragt over Alperne for at blive byttet med ris, krydderier og vin hos romerne.
 
Ost er fortsat en væsentlig del af den schweiziske økonomi, og schweizerne vogter omhyggeligt over dens kvalitet. Alle faste oste skal opkøbes af den schweiziske ostesammenslutning. Regeringen fastsætter prisen på ost og mælk. Selv om schweiziske oste kan være temmelig bekostelige, er deres kvalitet garanteret. Ingen af de udenlandske efterligninger kan sammenlignes med de originale, hvoriblandt der findes nogle af verdens højst elskede oste.

 

 TOP


 

Copyright ©, GRAND fromage.
Webdesign: Mette Lund / mail til webmaster.
All rights reserved.

 
 
>