|
Hollandske oste |
Tilbage til Alverdens oste |
|
Over halvdelen af jorden i Holland er under havets overflade, og havet holdes kun tilbage på grund af et
sindrigt system af diger og kanaler, som romerne påbegyndte. De gode græsningsarealer på det
indvundne land, som kaldes polder, er det grundlag, som de hollandske oste blev bygget på. Modsat andre store
osteproducerende lande i Europa, som fremstiller en lang række forskellige oste, koncentrer Holland sig om
to - Edam og Gouda - alle andre hollandske oste bygger på dem.
Edam og Gouda spillede en stor rolle i økonomien i Holland i Middelalderen, hvor deres bløde konsistens
og lange holdbarhed gjorde dem meget efterspurgte. I 1621 gav oprettelsen af det hollandske Ostindisk Kompagni
Holland en magtfuld handelsbase, da det havde monopol på krydderier fra Indonesien. Kryddernelliker, anisfrø,
spidskommen og kommen var meget efterspurgt og blev snart tilsat ostene. Kruidkaas, som er med enten kommen eller
spidskommen, laves fortsat i dag. Det gør Nagelkaas (med kryddernelliker) og Leidsekaas (med spidskommen
eller anisfrø) også. |
| |
|
|
| |
| I midten af det 17. århundrede blev Edam og Gouda eksporteret til praktisk talt alle lande i Europa. I Frankrig
var interessen for hollandsk ost på Ludvig XIV's tid så stor, at da man forbød import på
grund af omkostningerne, begyndte franskmændene at udvikle deres egen (forløberen for Mimolette Francaise). |
| |
| Datidens kunstnere viste oste i mange af deres mesterværker, og det forlød, at Uruguays flåde,
under amerikansk ledelse, overmandede den britiske i 1841 ved at erstatte kanonkuglerne med hollandske Edam oste,
da de var løber tør for kugler. |
| |
| Næsten 1/3 af Holland er til gårde med mejeribrug, så ost spiller en betydningsfuld rolle i økonomien,
og over 75 procent af den årlige produktion eksporteres. De fleste oste fremstilles på meget mekaniserede
fabrikker, en nødvendig udvikling, som desværre har ført til et fald i antallet af ostemagere.
De få, der er tilbage, laver stort set alle Gouda, mens der produceres nogle fåremælksoste på
øen Texel og i Friesland, som har givet navn til den frisiske ko. |
|
|