| Franske oste | |||||||
Tilbage til Alverdens oste |
|||||||
| Frankrig har mange af de mest spændende oste i verden; over 750. De fleste er traditionelle oste, som man værner om og passer godt på. | |||||||
| Den tidligst kendte franske ost var Roquefort. Plinius - første århundrede f. Kr. - beskrev den som "den ost, der løber af med præmien i Rom, hvor de altid er parat til at sammenligne og sætte pris på gode ting fra alle lande". Man sætter stadig pris på Roquefort i dag - over hele verden. | |||||||
|
|
|||||||
| I Middelalderen blev traditionen med at lave ost holdt i live på klostrene i Frankrig. Munkene lærte bønderne, hvordan de skulle holde dyrene sunde og mælken ren. Det var dem, der viste bønderne, hvordan de skulle lagre ost, der som regel var den vigtigste proteinkilde. De utallige fastedage motiverede dem til at finde på nye opskrifter, og i 960 blev den første af kloster-ostene, Maroilles, fremstillet på et kloster i Thiérache regionen i det nordlige Frankrig. Munkene fandt ud af, at hvis de gned overfladen af små, bløde oste med salt, gav det en skarp og temmelig kraftig aroma og smag. Den første af de berømte Trappist oste var skabt. Munster, Pont-l'Evêque, Epoisses og andre fulgte efter. | |||||||
| Franske oste har bevaret den individuelle karakter, og ladet naturens luner og menneskets opfindsomhed forme deres type, størrelse og smag. I dalene og på vidderne lavede man friske oste, der enten blev spist af familien selv eller hurtigt solgt. I bjergene, hvor ostene måtte lagres, indtil hyrderne kunne bringe dem til markedet, lavede man store hjul af ost, som kunne holde sig i mange måneder eller år. De utallige kalkstenshuler som dem i Cambalou, hvor Roquefort fremstilles, viste sig at være perfekt til fremstillingen af blå oste. | |||||||
| De fleste af de oste, der laves i Frankrig i dag, er traditionelle varianter, men selv franskmændene har ikke kunnet modstå fristelsen til at skabe nye oste. De fleste er kommet fra de store mejeriselskaber, som nu dominerer det franske marked. Nogle af dem er nogle triste efterligninger af traditionelle oste, især de standardiserede, pasteuriserede Brier og Camemberter; andre som Chaumes, Saint-Agur og Le Roulé, fremstilles ved, at man har tilpasset traditionelle metoder til moderne fabriksfremstilling. Derved får forbrugerne mulighed for at smage de mere sammensatte oste, som de ellers ikke ville prøve. | |||||||
![]() |
|||||||
| Overraskende nok er det ikke Camembert, der er mest populære ost i Frankrig. Den ære tilfalder Comté (eller Comté Jura), den vidunderlige, faste, frugtagtige bjergost fra det nordøstlige hjørne af Frankrig. På andenpladsen ligger Roquefort. To begivenheder, der tilsyneladende er uden forbindelse, er skyld i, at Camembert er den bedst kendte franske ost uden for Frankrig. Den første var fremstillingen af små trææsker, der viste sig at være perfekte til indpakning af de bløde, sarte oste fra Normandiet, og det anden var opfindelsen af toget. Godt pakket og med hurtig transporttid til Paris og videre, blev Camembert hurtigt en salgssucces. | |||||||
| Den bedste måde at opdage de franske oste på er at rejse gennem Frankrig og gøre holdt på markeder. Eller find en god ostehandler og spis mange forskellige oste. | |||||||
|
>